Uge 3 & Konlusion på 21 Dages Detox Challenge

I Do Me Challenge #11

Op til min boglancering (Naturlig Cleaning) d. 9/4 og det sidste lange stykke tid inden, har der været fuld fart på mit liv med både arbejde, bogskrivning, rejser, hold hos Senses og alle mulige andre projekter. Efter min bog udkom og jeg afsluttede min 3 ugers detox, faldt jeg ned i et lidt lavere gear, og lyttede til min krop som havde brug for lidt ekstra chill og Netflix tid. I stedet for at kæmpe imod (på trods af den lange liste med ting jeg skulle i gang med efter min bog), så lyttede jeg og gjorde lige præcis hvad min krop havde brug for. Jeg kunne mærke at jo mere jeg kæmpede for at komme tilbage i 6. Gear, jo mere strittede min krop imod, så jeg besluttede mig for at lave en anden slags challenge, en challenge som kun havde 1 regel, og det var at lytte til min krop og gøre hvad jeg havde lyst til #idome

Farvel til dårlig samvittighed

Vi oplever alle tidspunkter hvor hovedet siger løb en tur men kroppen siger sofa, og så tvinger man sig enten til at snørre skoene eller man dunker sig selv oveni hovedet for at ligge og være doven. Uden at det skal lyde som en undskyldning for ikke at komme ud af døren, så havde min krop bare mere brug for roen men på ingen måde brug for den dårlige samvittighed. Så det var faktisk den største udfordring i denne challenge. At lytte til kroppen og gøre hvad jeg rent faktisk havde lyst til, men UDEN at få dårlig samvittighed når jeg IKKE:

  • Stod op kl. 5.30, ikke
  • Trænede hver morgen
  • Lavede den grønne smoothie
  • Mediterede minimum 10 min.
  • Skrevet 3 blogindlæg på en uge som jeg havde regnet med

Faktisk opgav jeg ALLE challenges og gode vaner jeg havde tillært mig, og gjorde kun tingene hvis jeg havde lyst. Så der blev både mediteret, trænet og skrevet, men det foregik ikke så systematisk som normalt. Jeg gav heller ikke mig selv nogen deadline eller tidsfrist, men var meget bevidst om at dette ikke skulle blive en ny livsstil, for jeg var virkelig ikke den produktive pige med højt energi-niveau som jeg elsker at være, og som målet et eller andet sted var at komme tilbage til, men uden tvang.

REGLERNE:

  • Der er ingen regler
  • Du gør hvad du har lyst til (mød stadig op på arbejde selvom du ikke er den heldige vinder af dit drømmejob)
  • Du dropper den dårlige samvittighed (lettere sagt end gjort)

PIT STOP

Jeg gik en tur med en god veninde en af dagene, og hun beskrev det helt perfekt, nogle gange skal man lige tage et pit stop. Lige tanke op, tjekke dæktrykket og trække vejret, inden der køres videre igen. Og det er præcis sådan det har føltes.

KONKLUSION

Stille og roligt er min kreativitet, lyst til at træne og energien om morgenen kommet tilbage. Der var dage hvor jeg måtte kæmpe mig igennem og tænkte at jeg bare måtte tvinge mig selv tilbage i sadlen, ellers ville jeg da aldrig få udrettet noget.
Men jeg forsøgte i stedet at bruge min energi på mit fuldtidsarbejde, madlavning (havde fået gode vaner efter min 21 dages challenge), at komme ordentlig tid i seng, hygge med venner, Netflix og bøger. I takt med at jeg droppede tanken om at overperforme hele tiden, begyndte ideerne og kriblen i kroppen for at få skrevet, ryddet op, trænet og alt det andet jeg elsker, at komme tilbage igen. Der gik ikke et halvt år, jeg gik ikke i stå, og jeg måtte ikke TVINGE mig selv i gang igen.

Jeg begyndte at træne med en veninde som var samme sted som mig, og vi startede stille og roligt, og i takt med det kom glæden til træning tilbage igen. Pludselig ville jeg gerne stå tidligere op for at nå det OG jeg ville egentlig gerne have en smoothie med mig til bagefter. Stille og roligt kom jeg tilbage i min rutine som jeg elsker og som jeg har kæmpet for at få skræddersyet kun til mig på baggrund af alle mine challenges og erfaringer med at optimere min dag. Men det betød virkelig alt at opleve at et Pitstop ikke er et full stop, og at det kan være lige så meget self care at trykke snooze om morgenen og NYDE en ekstra times søvn, som det kan være at stå op og få trænet. Det handler om hvorfor du gør hvad du gør, og hvad du baserer dine handlinger på.

I dag er det ca. 1 måned siden min bog udkom, så det var den tid det tog mig at komme helt tilbage. Ved ikke om du nogensinde tager eller har brug for et pitstop i dit liv, og om dine varer længere eller kortere. For mig har det her været helt perfekt, men You Do You;)

1 kommentar

  • Jeg lever et langt pitstop, for kører aaaldrig mig selv for hårdt, det er for surt – men har da lige nappet 5 dages skøn ferie, hvor den fik ekstra gas af alt’ det gode 😉
    Ps. De fritter ser skønne ud.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uge 3 & Konlusion på 21 Dages Detox Challenge