UGE 2 - 21 Dages Detox Challenge

Zero Waste Take-Away

En af de områder jeg har forsøgt at minimere mit affald i år, er ved take-away mad. Jeg kan ikke overskue alle de single-use plastik beholdere som maden kommer i, så derfor tænkte jeg at det var et godt sted at skære ind til benet, da jeg lidt for ofte købte mad med hjem.

Jeg har absolut ikke tid til at lave min mad hjemmefra hver dag, eller omformulering, jeg prioritere det ikke. Og så er der bare SÅ mange lækre madsteder i KBH, og de skal jo også støttes haha. Derfor kom jeg frem til følgende metode:

  • Drop take-away som leveres hjemme
  • Tag egen beholder med til mad der skal med hjem

Det er ikke alle steder de vil fylde din egen beholder, og det er helt fair at de ikke tager alles medbragte bokse ind i deres køkken. Det er jo en hygiejne katastrofe. MEN man kan jo sidde og spise de fleste steder, så ligesom jeg ville gøre med kaffen de ikke vil putte i min kop, så bestiller jeg to-stay, og putter det selv over i min beholder #NEMT.

Ser man dum ud? Måske, men det er jeg egentlig ligeglad med, og de fleste synes bare det er fedt når jeg fortæller hvorfor.

ANDRE TIPS:

  • Undgå at få bestik og servietter med og medbring dit eget eller brug det der er hvor end du skal hen.
  • Spis maden på stedet evt. med en veninde, så har man også været lidt social den dag;)
  • UNDGÅ sugerør haha
  • Fuck at være perfekt, bare at minimere affaldet en smule er bedre end ingenting, og glemmer du en beholder en dag eller ligger med psykopat tømmermænd så du ikke kan komme ud af døren. Så går det nok:)
  • Vask din beholder fra frokost eller lignende og brug den på vej hjem fra arbejde.
  • Stofservietter eller bandana’er er perfekte til nan-brød, croissanter osv.
  • Ovenstående metode er indtil videre testet på salater, indisk og thai-mad.

Udover beholdere, så kan du læse lidt om mit Zero Waste Starter Kit her #zerowaste

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGE 2 - 21 Dages Detox Challenge