DIY Coffee Body Scrub

30/30 Clothing Challenge – Start

facetune_22-04-2018-22-05-56
Jakke: All Saints / Kjole: Monki / Sneaks: Reeboks

Som nu 31-årig pige (er stadig ikke på dame, sorry) i KBH, er det altså lykkedes mig at få stablet en ok stor garderobe på benene, på trods af den ene oprydning efter den anden og endda en Minimalist Challenge. Jeg synes stadig at jeg har for meget tøj, og særligt tøj jeg ikke bruger, som i sidste ende kunne komme andre tilgode.

Derfor besluttede jeg mig for, at gå i gang med en Minimalist Clothing Challenge, men uden at det skulle være alt for ekstremt. Jeg kan egentlig godt lide at have forskelligt tøj hængende og kunne vælge imellem. Selvom jeg går i sort 90% af tiden, ville jeg være ked af at det skulle være min “Uniform” som jeg ser mange “minimalister” have (jeans og t-shirt f.eks.).

Jeg ville også gerne have, at det var en Challenge som kunne give mening for andre end mig. Flere der læste med på Minimalist Challenge, valgte at prøve den af efterfølgende, hvilket jeg synes var vildt vildt fedt. Jeg kiggede mig lidt rundt og fandt endelig en challenge jeg godt kunne se mig selv i.

THE 30/30 CHALLENGE

Ideen var egentlig, at jeg skulle forsøge at klare 30 dage med 30 items. Jeg havde en god snak med Johanne som har bloggen Bedre Mode (og som er en kæmpe inspiration indenfor bæredygtig mode!), og vi fandt nogle regler som ville gøre det hele ok overskueligt. Hun kom også med nogle gode råd, som jeg selvfølgelig har tænkt mig at dele længere nede;) Jeg ville starte d. 1. April og klare April måned med 30 stykker tøj, og derefter kunne jeg tage stilling til resten af min garderobe.

THE RULES

Reglerne jeg endte med at lave for mig selv var:

  • 30 items til daglig brug + 10 stk. Outdoor items (sko og jakker)
  • Deriblandt også “fashion” accessories så som hatte og tasker

Derudover var der nogle ting som IKKE talte med:

  • Undertøj
  • Sokker og strømpebukser
  • Træningstøj (træner hver dag, kunne lave en challenge med træningstøj alene)
  • “Ekstrem”-vejrs tøj (regnjakke, gummistøvler, vanter osv.)
  • Nattøj
  • Smykker

GODE RÅD FRA JOHANNE

Step 1)
Før du går igang med at udvælge din capsule garderobe, så vær ærlig overfor dig selv, ift hvilket liv du har. Hvilke aktiviteter indebærer det, og hvilke situationer, både fritid og arbejde, har du brug for at klæde dig på til. Tænk også over om du fx cykler rundt, da det stiller krav til overtøj. Så kig på din hverdag den næste måned, og vælg items efter det.
Step 2)
Nu kan du gå igang med det sjove, som er at rydde ud. Mit råd er altid at “vælge til” frem for at “vælge fra”. Dvs ud med alt tøjet, og vælg så 30 stykker tøj som du vil bruge i de næste 30 dage. Resten skal ud af syne, helst i tætte kasser i en kælder. Du får den bedste oplevelse hvis du reelt lægger resten af tøjet væk.
Step 3)
Er der reelt nogle mangler? Hvis du finder ud af at dine behov (ift step 1) ikke passer med hvad du har i skabet, er der måske behov for at tilføje noget. Mit råd er altid at du ikke farer ud og shopper med det samme, men skrive behovet/ønsket ned, og tænker lidt over det. Vend evt tilbage halvvejs og se om du stadig mangler det.

SÅ SKULLE JEG JO BARE I GANG

Og det lyder jo SUPER overskueligt, men af en eller anden grund, blev jeg bare ved med at rykke det. Dagene gik og til sidst nærmede vi os midten af april, og jeg måtte lige stoppe op og tænke over hvad søren det var der gjorde, at jeg ikke kom igang, og så slog det mig. Jeg kan knap nok planlægge hvad jeg skal have på om morgenen! Så det med at skulle forudsige 30 ting jeg skal have på de næste 30 dage, var for mig super uoverskueligt, hvorfor jeg hele tiden udskudte projektet. Derfor besluttede jeg mig for at lave min egen version og så gik jeg ellers i gang!

DE NYE REGLER

I stedet for at vælge alle 30 items, så kunne jeg i løbet af de 30 dage “shoppe” i mit eget klædeskab OP TIL 30 items! Jeg fulgte blandt andet Johannes råd #2, og tilvalgte ting løbende, frem for at vælge 80% af min garderobe fra:) Jeg er nu 2 uger henne i min Challenge, og her kan du se lidt billeder af de items jeg har valgt.

SO FAR SO GOOD

Indtil videre har det ikke været noget problem, og jeg har hængt de udvalgte items over på et stativ for sig selv så jeg kan vælge derfra. Det har stoppet mig fra at tage nogle af mine mindre “basic” stykker tøj frem, i frygten for at jeg kunne ville bruge dem den ene gang, og det har været lidt træls. Men indtil videre jeg har brugt ca. 10 forskellige stykker tøj og 6 forskellige sko og jakker. Der er flere ting jeg har taget til side som faktisk ikke er brugt endnu, og jeg har endda fejret min fødselsdag på denne challenge, men glemte at få et billede! #nooutfitofthedaypic

DEN STØRSTE UDFORDRING

Har faktisk været at få taget billeder i tøjet! Så indtil videre er det kun sket 4-5 gange, takket være min gode kollega og modeblogger Caroline Pummmer (TAK PLUMS!).

FORTSÆTTELSE FØLGER: Følg med på IG her

56a399af-d100-4f8b-b799-4a6f091636b4 d09c1d68-213f-4caa-9151-87a333a56b8a facetune_19-04-2018-16-46-44 img_0006 img_1373

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

DIY Coffee Body Scrub