TEST: Basisk Vand Med Antioxidanter

Festival og sommerhushygge #balance

img_7776

Sommerferien byder på mange fristelser, og jeg synes altid jeg står et sted imellem, at ville have tid og fred til at slappe af og lade op, men samtidig ikke vil misse alle sommeraftenerne med Aperol Spritz og ikke mindst festivalerne. Jeg var ikke den store festivalpige da jeg var yngre, men synes jeg er kommet godt efter det. Sidste år stak lidt af, og synes ikke jeg lavede andet end at være på festival eller være i gang med at komme mig igen (det er sgu hårdt!). I år ville jeg ramme en mere balanceret sommer, og gik fra 6 festivaler sidste år til kun 2 i år (plus en enkelt dag til Distortion, tæller næsten ikke).

Den ene var Musik I Lejet som ligger oppe i Tisvilde, et sted jeg er kommet siden jeg var helt lille, HVER sommer for at holde ferie og slappe af. Så at det pludselig er festivalzone og tømmermandsland har været lidt af en omvæltning. Derfor har jeg brugt et par år på at finde den bedste balance mellem sommerhushygge og festivalstemning, og synes jeg har knækket koden;)

Her kommer 9 tips til den perfekte sommerhus/festival balance:

  1. Tag derop nogle dage før
    Musik I Lejet starter først torsdag, men du kan evt. ramme Lejet allerede weekenden inden, og på den måde får nogle afslappende dage til lige at falde ned i. Et par dage kan også gøre det, hvis det er et sted du er vandt til at komme og føler dig hjemme.
  2. Udnyt formiddagene og kom i vandet
    Tømmermænd kureres på stranden! Koldt vand er alt der skal til, så stå op og udnyt formiddagene til at komme på stranden og få en dukkert inden der laves morgenmad. Hvis man kommer op, og nyder noget “sommerhushygge” med friskt morgenbrød og varm kaffe i solen, så føler man mere at man er i sommerhus end på festival. Det er også mega nederen at komme på arbejde efter en uges ferie ved kysten og ikke engang kunne blære sig med at have været i vandet!
  3. Inviter de rigtige
    Sørg for at have mennesker omkring dig som er på bølgelængde med dig, og også har et ønske om at slappe af og plukke kirsebær om eftermiddagen. Det kan godt være svært at slappe af, hvis halvdelen af hytten hellere vil spille øl-kroket fra kl. 10.30.
  4. Køb lokalt og lav mad i fællesskab
    Er der noget bedre end at købe lokale råvare på gårdene i sommerhusområderne eller lidt derfra? Hvorfor smager salat bare bedre når man kan tage et billede af en ged ude foran? Fiskene kommer helt sikkert fra samme hav, men det smager bare bedre fra fiskemanden på landet! Selv opvasken er sgu hyggelig når man tager den sammen og kan sladre om nattens flirts samtidig! #rigtigesommerhuseharikkeenopvaskemaskine
  5. Hold før-festen i sommerhuset
    Det behøver ikke være i dit eget, og det kan sagtens starte om eftermiddagen hvis vejret tillader det. Der kan jo være gode bands som går på tidligt, og man skal jo lige i gear til festival. Sørg for at have lidt isterninger og en rose på køl, så kan man altid starte en lille fest inden man rammer festival-pladsen.
  6. Fest igennem med god samvittighed
    Når hele dagen har været hyggelig og opladende, så er der masser af energi til natten. Desuden er tømmermændende og trætheden dagen efter sjovere hvis det har været det hele værd! Så jo sjovere du har det, jo bedre historier til morgenmaden (og børnebørnene!).
  7. HUSK natmaden eller snacks i køkkenet
    Det sommerhuse IKKE har, er en 7eleven rundt om hjørnet #thankgod. Men det betyder at nattens snack-attack skal forberedes. Der er heldigvis herre lækker mad på pladsen, men hvis man glemmer det, eller ikke magter at stå i kø, så skal der altså være lidt salt og sprødt på lager derhjemme. En lang dag med frisk luft og kolde drinks giver appetit.
  8. DRIK VAND
    Mit anti-tømmermands-råd numero UNO, vand vand vand #stayhydrated
  9. Forkæl dig selv
    Tag hamphandsken, neglelakken og skraberen med op i sommerhus. Brug eftermiddagene på lige at forkæle dig selv lidt med en lækker hjemmelavet scrub, hårmaske eller hvad end du føler du trænger til, det er DIN ferie:)

God sommer allesammen, og følg med på snappen eller insta: ceblak

Processed with VSCO with m3 preset img_7784-1 Processed with VSCO with f2 preset img_7781

Processed with VSCO with f2 preset

img_7774 Processed with VSCO with f2 preset img_7776 img_7777 img_7779 Processed with VSCO with hb1 preset img_7780 img_7765 img_7766 img_7767 img_7768 Processed with VSCO with f2 preset img_7769 img_7771 img_7772

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST: Basisk Vand Med Antioxidanter