DIY Body Balm - Få de blødeste baller ever!

TEST: Basisk Vand Med Antioxidanter

img_7735

Dette indlæg er “sponsoreret” af Chanson i den forstand, at de har lånt mig en maskine i 3 mdr. da jeg herre gerne ville prøve den:) De har ikke betalt penge for dette indlæg, og jeg har ikke fået en maskine, eller nogen rabatordning! (De er ret dyre, så det ville ellers være rart haha;))

Hvis man i forvejen lever et ok sundt liv, med en nærende sund kost og regelmæssig motion, kan det være svært at se og mærke de store fordele ved små ændringer som kosttilskud og et ekstra glas vand om dagen. Hvis man ikke rigtig fejler noget (ikke noget som kan ses og mærkes i hvert fald), kan det godt føles som spild af tid og penge, at tage den ekstra yogaklasse, købe den dyre fiskeolie ELLER investere i en ioniseringsmaskine til dit drikkevand. Jeg ser det altid lidt som en forsikring og en investering i min krop, og som noget jeg gør for mig selv. Det sagt, så er jeg efterhånden blevet vandt til, at teste ting af på min egen krop. Jeg er blevet meget fintfølende (på godt og ondt) og meget observant på selv de helt små ændringer. Jeg valgte derfor at tage udfordringen op, og se hvordan jeg kunne teste det her vand bedst muligt, så det var nogle resultater man rent faktisk kan relatere til;) Håber det lykkedes!

SÅDAN TESTEDE JEG:

Til daglig drikker jeg rigtig meget vand, og det har jeg næsten altid gjort. Dvs. at eventuelle forbedringer ikke har haft noget at gøre med, at jeg pludselig er begyndt at drikke mere vand end jeg plejer. Jeg har gennem hele perioden holdt mig på omkring de 3 liter som jeg normalt ville gøre. Det jeg har kigget på, er alle de ting som jeg synes, at vand hjælper mig med, og prøvet at observere eventuelle ændringer:) Smag, tømmermænd, hud, tørst osv.

Processed with VSCO with f2 preset

OM MASKINEN:

Jeg lånte Chanson Max ioniseringsmaskine. Det er en maskine som kan gøre vandet både mere basisk, men også producere vand med en lavere pH-værdi (læs om syrevand længere nede). Der er 3 niveau’er af basisk vand, og man arbejder sig bare stille og roligt op og vænner kroppen til den ændrede pH-værdi. De sidste 2 måneder var jeg på 9,5. Vand er essentielt for vores overlevelse, men kvaliteten af vandet har betydning for vores cellers sundhed. Med ioniseret vand skulle man kunne “neutralisere syre i kroppen, hydrere kroppen optimalt og udskille affaldsstoffer, og få en sundere og smukkere krop.”, hvem vil ikke gerne det?

Vandet bliver i maskinen fyldt med antioxidanter grundet H2 (molekylært hydrogen). Det lyder som magi, og jeg har virkelig svært ved at forstå det, på trods af talløse forklaringer, men her er hvad de selv forklarer vandet og maskinen kan:)

Med en Chanson ioniseringsmaskine kan du:

  • producere naturlig ioniseret vand af højeste kvalitet
  • regulere pH-værdien af dit drikkevand til mere basisk, og dermed kunne neutralisere syre i kroppen
  • få mere energi til kroppens celler (ORP-værdi), da vandet bliver mere levende og energifyldt
  • få udskilt kroppens ophobede affaldsstoffer
  • få molekylært hydrogen med terapeutiske fordele
  • drikke mere vand pga. vandets mindre molekyleklynger i forhold til alm. postvand
  • få renset vandet for bakterier, tungmetaller, klor og andre stoffer med det effektive aktiv kulfilter (skal skiftes mindst 1 gang årligt)

Chanson Royal ioniseringsmaskine producerer både stærkt syre med en pH-værdi på 2,5 samt højt basisk vand med en pH-værdi på 10,8. Chanson er den eneste producent af ioniseringsmaskiner på verdensmarkedet, som udelukkende bruger mineralrigt Himalaya salt til produktion af syre. Naturligt Himalaya salt som er sundt, samt fyldt med naturlige sundhedsfremmende mineraler. Andre ioniseringsmaskiner bruger blegemidler/salt injektion.

img_7734

img_7738

TEST RESULTAT:

Smagen

Ligesom med helt rent kildevand vand, så smager filtreret vand altså bare bedre. Vi har skønt drikkevand i DK sammenlignet med mange andre steder, men efter en måned i USA sidste år, hvor vi filtrerede alt vand, har jeg faktisk haft et vandfilter herhjemme også. Det er ikke blevet brugt de sidste 3 måneder, da vandet bliver filtreret i maskinen, og bare smager virkelig godt:) Bedre smag = der drikkes mere vand, hvilket er et klart plus!

Tørst

Personligt kunne jeg ikke mærke den store forskel på, om det slukkede min tørst hurtigere. Men det med at have et filter eller en maskine, og lækkert drikkevand, gør bare at man drikker mere. Det er lidt “blødere” at drikke, og glider hurtigere ned, så på den måde er man nok generelt mere hydreret gennem dagen.

Huden

En af de største grunde jeg startede med at drikke meget vand, var faktisk for at få en pænere hud. Huden er vores største organ, og vi udskiller en masse affaldsstoffer gennem vores porer, ikke kun når vi sveder. At få det skyllet ud af kroppen, og tisset ud, er nok en af mine bedste beauty tricks. Udover at have drukket meget vand, har jeg også haft syrevand på pH-værdi 3,5 på en flaske, som jeg har sprøjtet mig med efter badet. Vil faktisk påstå, at jeg har haft færre urenheder, også i forbindelse med min cyklus osv. Havde jeg ikke skulle skrive det her indlæg, havde jeg nok ikke tænkt over det, og bare slået det hen som en “god periode”, men jeg har virkelig ikke haft så meget at brokke over, og jeg har haft en fin glød, selvom jeg er rundet de 30;)

Tømmermænd

Normalt drikker jeg ALTID minimum 1 liter vand inden jeg går i seng efter en bytur. Det er sjældent det smutter, men jeg har også tit en masse ting jeg skal nå dagen efter, eller hold som skal undervises. Jeg har bare ikke tid til at ligge en hel dag med tømmermænd! Nu har de fleste af mine fester været på festivaler, men har haft nogle aftener med lidt for meget rose (på trods af den ringe sommer), og der har vand hjulpet som altid! Jeg har ikke fået hovedpine og kvalmen holdes væk når man ikke er i væskemangel for det meste, så den test er bestået;)

Festival-testen

Her bliver det faktisk lidt sjovt, for havde jeg ikke skulle tænke over det her, havde jeg nok ikke opdaget en forskel. I de 3 måneder jeg har haft maskinen, har jeg været på både Roskilde og til Musik I Lejet. Begge festivaler blev til 4 dages druk for mig, så de er faktisk ret sammenlignlige. På Roskilde kan jeg huske, at jeg havde MEGA optur over, at jeg ikke syntes at min hud blev så trist og så så “udtørret” ud som normalt (efter et par dage med alt for mange drinks og alt for lidt søvn). Jeg synes altid, at man på de få dage, når at se næsten 10 år ældre ud! Men ikke denne gang, og det var endda uden den store mængde vand inden jeg skulle sove (det er jo så SUPER nederen når man skal op og tisse). Til gengæld var jeg hjemme næsten hver dag, lige og vende, få et bad og drikke VIRKELIG meget vand. Derefter tilbage til Roskilde og i gang igen. Tænkte bare det var held og gik og ventede på at min hud skulle slå ud efter nogle dage, med det jeg havde budt den. Men det skete aldrig!
I sidste uge var jeg så til Musik I Lejet oppe i Tisvilde, hvor vi har sommerhus. Her kommer man i en ordentlig seng, og kan drikke alt det vand man vil inden man sover. Også denne fest varede i 4 dage, og på trods af masser af vand og ture i havet, så var jeg bare lidt mere ramt, og rigtig nok, på 3. dagen lignede jeg en på 40 år (syntes jeg selv!) og alle rander, rynker osv. så bare 10 gange dybere ud. Den eneste forskel på Roskilde og Lejet var, at jeg ikke havde basisk vand med, maskinen var jo derhjemme i KBH! Jeg drak selvfølgelig en masse da jeg kom hjem om søndagen, og lagde en ansigtsmaske, så allerede mandag så huden bedre ud. Men endnu engang undgik jeg at slå ud et par dage efter, som jeg normalt ville gøre efter bare én god bytur. Ikke at jeg får et akne udbrud, men hvor jeg normalt har en ret fin hud, så popper der ALTID noget op når jeg har drukket. Men det har jeg faktisk ikke oplevet de sidste par måneder. Må sgu nok erkende at jeg ikke tror det er et tilfælde!

img_7740

Vand-faste (Læs mere omfordele ved faste her)

En sidste ting jeg prøvede, var en vandfaste! Igen en af mine dummere ideer, da jeg altid glemmer hvor hårdt det er:) Vandfaste er noget jeg altid gerne har ville prøve, men ikke rigtig har turde. Men når nu man havde sådan en lækker maskine, skulle det da lige prøves! Helt ambitiøst gik jeg efter 3 døgn (72 timer), men måtte give op efter 40 (40 HÅRDE timer!). Kom liiige over de 30 timer med hovedpine, men havde ikke planlagt det godt nok, og der kom et event ind jeg skulle til på 3. dagen, så måtte hoppe fra (det eller jeg havde slået nogen ihjel til det event). Faste er fedt, da det giver kroppen en pause, og jeg havde jo virkelig god samvittighed da jeg kunne fylde kroppen med lækkert vand og antioxidanter. Syntes dog ikke at det var helt nok til, at holde energien og lysten til livet oppe. Faste skal man virkelig forberede sig på mentalt, og så skal man helst ud af sine faste rammer (her fejlede jeg). Det sagt, så havde jeg en enorm energi, flad mave og rar følelse i kroppen da jeg genintroducerede fast føde, og en lyst til kun at fylde min krop med rene sunde råvare:)
(Snak med din læge inden hvis du vil faste længere end 24 timer ville jeg sige, og vær lige HELT sikker på at du gør det af de rigtige grunde. Det kan hurtigt kamme over, og faste skal aldrig ses som en slankekur. Der er sgu lettere og sjovere måder at tabe sig på ladies;))

KONKLUSION

Kan man leve uden? Ja, det kan man nok godt, men det bliver fandme svært når først man har haft den! Er du ikke vandt til at drikke rent vand, så kan du klart starte med bare at klø på med postevandet, der vil du med det samme kun mærke en kæmpe forskel. Særligt hvis du normalt har slukket tørsten med andet end vand. Men hvis man som jeg, er lidt nørdet på det her felt, og virkelig ELSKER vand, så bliver man altså små-afhængig. De, for nogen, små ændringer som jeg mærkede, gør bare at jeg kun kan forestille mig, hvor meget det kan påvirke helt inde i kroppen, hvor man måske ikke lige kan se eller føle fordelene nu og her. Føler det lidt ligesom min kæmpe kærlighed til gurkemeje. Da jeg først så hvad det kunne gøre ved min hud udenpå, var jeg ikke i tvivl om hvad det kan have af gavnlige virkninger inde i kroppen, selvom jeg ikke bemærker noget i min hverdag.

Håber det gav en ide om hvad vand og særligt basisk vand med antioxidanter kan gøre for dig og din krop! #stayhydrated

BONUS: Syrevand kan der skrives et helt andet indlæg om, og det vil jeg rigtig gerne nørde mere. Men ligesom jeg bruger æblecidereddike på kroppen og i håret grundet den lavere pH-værdi, sådan fungerer syrevandet også. Det er blandt andet godt på huden, vanding af grønne planter og til rengøring uden kemi! #win

img_7736

chanson_max_sort

royal_beautiful_settingDRØMMEN<3

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY Body Balm - Få de blødeste baller ever!